Skrivelse fra HVF bestyrelse

 

    Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn

Dronningens Tværgade 2 A. Dk-1302 København K. TLF, 33 12 27 17. Fax 33 14 16 25- E-mail: hvf@hvfkbh.dk

            Til Haandværkerforeningens klubber
            v/formændene

 

                                                                                                                                  København den 16. september 2008

 

             Foranlediget af en henvendelse fra bridgeklubben har Haandværkerforeningens bestyrelse drøftet
             det forhold, at personer , der ikke er medlem af Haandværkerforeningen, deltager i klubbernes
             aktiviteter.    

             Haandværkerforeningen yder årligt tilskud til klubberne, ligesom disse får dækket portoudgifter.
             Klubberne kan tilsvarende benytte plejehjemmets og laugshusets faciliteter uden at betale leje, og
             mange af klubbernes administration varetages af medarbejderne i Dr. Tværgade.

             Bestyrelsen er af den opfattelse, at klubbernes arrangementer bør være forbeholdt foreningens
             medlemmer og disses ægtefæller/samlever.

             Bestyrelsen ønsker, at klubberne efterlever denne politik fra og med efterårssæsonen 2008.

             Som medlem af Haandværkerforeningen kan optages selvstændige erhvervsdrivende *) og personer
             med et egentligt ledelsesansvar ( retten til at ansætte og afskedige ).

             Det forhold, at visse klubber tilbyder en eller to prøvearrangementer forud for indmeldelse i
             Haandværkerforeningen vil forsat være i orden.

            Såfremt der ønskes yderligere oplysninger, er I velkomne til at kontakte mig (bortrejst til 07.10.08)

            Med venlig hilsen

            Anne-Marie Mærkedahl

            *) Såfremt der inden for den pågældendes branche findes en arbejdsgiverforening, er det en
            forudsætning for optagelse i Haandværkerforeningen, at den pågældende er medlem af
            arbejdsgiverforeningen.

          ./. Haandværkerforeningens bestyrelse.
  

Hørsholmmatcher

 

 

Hørsholmmatcher

 

Torsdag den 30. April 2009 starter vi op på vores månedlige golfmatcher i Hørsholm kl. 12,00.

Lissi Marthin tager sig af de kommende torsdage. “Sidste torsdag i måneden”

Det er nødvendigt at man tilmelder / afmelder sig til Lissi Marthin på mail.
Booking systemet i Hørsholm Golfklub forlanger at man melder til og fra.

Eks. tilmelding til torsdag den 30. april kl. 12,00 skal ske senest den 22.april i alt 8 dage før.
Hvis man vil melde fra (og det skal man) gør man det dagen før.
Framelding om morgenen den 29. April 2009 husk det nu!

E-mail til Lissi Marthin: lissi@marthin.com

Desværre er det lidt besværligt, men det kan ikke være anderledes.

Bestyrelsen har besluttet, at ved torsdagsmatcher i Hørsholm skal medlemmer i Hørsholm Golfklub betale en matchfee på kr. 50,- til Hvf-golf, og desværre er grenfee´en steget, så det koster for ikke medlemmer, der er sammen med et medlem kr. 300,-, hvor Hvf-golf refunderer kr. 100,-.

Med venlig hilsen
Lissi Marthin / Horst Weede

Alle kommende golfarrangementer kan ses på vores hjemmeside www.hvf-golf.dk


             

Klubmester

Klubmester

År Sted Dame A Herre A Dame B Herre B
2000 Hedeland Laila Sommer Erik Andersen Lissi Marthin Peter Hoffman
2001 Frederikssund Laila Sommer Flemming Revsbæk Maud Thrane -Rasmussen Knud Thrane -Rasmussen
2002 Dragør Bente Bahne Erik Larsen Kirsten Grip Calle Bahne
2003 Dragør Marianne Andersen Erik Larsen Birgitte Kallesøe Calle Bahne
2004 Dragør Kirsten Grip Erik Larsen Solveig Sørensen Jens Ole Kamstrup
2005 Dragør Ingebjørg Bessermann Tage Grandahl Aase Hvitfeldt Kaj Sørensen
2006 Dragør Kirsten Grip Hans Geschwendtner Inger Purup Bjarne Hvitfeldt
2007 Dragør Bente Bach Bjarne Dam Marianne Goth Kaj Sørensen
2008 Dragør Jette Fogelstrøm Per Dubienko Maj Britt Geschwendtner Kallesøe
2009 Dragør Kirsten Grandahl Torben Karlsen Marianne Goth Erik Christensen
2010 Dragør Jette Fogelstrøm Gunnar Robert Madsen Maj Britt Geschwendtner Niels J. Frank
2011  Dragør  Birgitte Jakobsen  Flemming Poulsen  Susan Dam  Mogens Bach 
2012 Gilleleje Birthe Kamstrup Tom Hvilsted Dorthe Ravn Jørgen Fogelstrøm
2013 Gilleleje Jette Fogelstrøm Mogens Bach Dorthe Ravn Jørgen Fogelstrøm
2014 Korsør Birgitte Jakobsen Tom Hvilsted Birgitte Skovsgaard Bjarne Hvitfeldt
2015 Møn Golfklub   Jette Fogelstrøm Oluf Johansen Kirsten Grandahl Henrik Holmgård
2016 Holbæk Golfklub Bente Ekstrøm Tage Grandahl Lolly Møller Chris Daimo
2017 Hornbæk Golfklub Susan Ginnerskov Nielsen Oluf Johansen Aase Hvitfeldt Bjarne Ravn
2018 Frederikssund Golfklub Pia Falke Daimo Flemming Poulsen Lis Brahm Johansen Bjarne Ravn
2019 Morgenstrup GK Kirsten Grandahl Benny D. Nielsen Susan Dam Erik Christiansen

Hole in one

Dato  Navn Land Bane Hul
07.10.2005 Ib Thysen Nielsen Danmark Dragør Golf Klub                                    
–. 03,2006 Susan Dam USA / Florida Citrus Springs Golf & Country Club  
         
         

Vedtægter for Haandværkerforeningens golfere

1.
Golfklubben er en klub under Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn og virker i samarbejde med Haandværkerforeningens præsidium og bestyrelse.
Golfklubbens formål er at samle alle golfinteresserede medlemmer medlemmer af Haandværkerforeningen, herunder at afholde golfmatcher, introducere begyndere til spillet, afholde klubmesterskab, sammenkomster og foredrag samt rejser mv.

2.
I golfklubben kan optages medlemmer af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn og disses ægtefæller.
Indmeldelse i klubben sker ved henvendelse til Haandværkerforeningens kontor.

3.
Der betales et årligt kontigent til klubben. Kontigentets størrelse fastsættes på den årlige, ordinære generalforsamling.
Der betales endvidere et beløb for deltagelse i klubbens enkelte arrangementer. Beløbet Fastsættes af bestyrelsen under hensyn til omkostningerne ved gennemførelse af det pågældende arrangement.

4.
Klubben ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, der vælges på den ordinære generalforsamling for 2 år ad gangen. Der vælges 3 medlemmer i ulige år og 2 medlemmer i lige år.
Haandværkerforeningens bestyrelse kan indsætte en tilforordnet i klubbens bestyrelse. Den tilforordnede har observationsstatus, men ikke stemmeret.
På den årlige generalforsamling vælges tillige 2-3 suppleanter til bestyrelsen
Klubbens formand vælges af og blandt bestyrelsens medlemmer.
Bestyrelsen konstituerer sig selv.
Formanden indkalder og leder bestyrelsens møder.
Bestyrelsen afholder møde efter behov.
Bestyrelsen planlægger og leder klubbens aktiviteter – herunder fastsættelse af mødedage og – tid, aktiviteter mv. Meddelelser vedr. klubbens aktiviteter offentliggøres i Haandværkerforeningens medlemsblad og ved direkte brev eller e-mail til medlemmerne.
Bestyrelsen indsender mindst én gang om året til Haandværkerforeningens kontor en kort beretning vedr. klubbens virksomhed jf. vedtægterne for Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn § 13, stk. 3.

5.
Klubbens regnskab og aktiviteter revideres af en intern revisor. Den interne revisor har til
opgave at forvisse sig om:
1. aktivernes tilstedeværelse og rigtig opgørelse af gælden

2. at bestyrelsen økonomisk har disponeret i overensstemmelse med klubbens formål, således som dette fremgår af klubbens vedtægter.

3. “Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med sin formue.”

Den interne revisor vælges blandt klubbens medlemmer og må ikke være medlem af
bestyrelsen eller suppleant hertil.

6.
Den årlige, ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af april måned.
Indvarsling sker med mindst 14 dages skriftligt varsel ved brev eller e-mail direkte til klubbens medlemmer og ved bekendtgørelse i Haandværkerforeningens medlemsblad.
Den ordinære generalforsamling har flg. Dagsorden:

             1.   Valg af dirigent.
             2.   Valg af referant.
             3.   Bestyrelsens beretning v/formanden.
             4.   Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
             5.   Fastlæggelse af kontigent.
             6.   Valg af 2/3 bestyrelsesmedlemmer + 2 suppleanter.
             7.   Valg af revisor og revisorsuppleant.
             8.   Drøftelse af næste års aktiviteter.
             9.   Indkomne forslag.
           10.   Eventuelt.

 Generalforsamlingen er beslutningsdygtig, uanset de fremmødtes antal.
Afgørelser træffes ved simpel stemmeflerhed.
Alene medlemmer, der har betalt kontingent, har stemmeret.
Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være bestyrelsen i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen.

7.
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes inden 14 dage, når formanden, et flertal af bestyrelsens medlemmer, eller når 20 af klubbens medlemmer, Haandværkerforeningens præsidium skriftligt begærer dette med angivelse af forhandlingsemne.
Ekstraordinær generalforsamling skal indvarsles med 14 dages skriftligt varsel ved brev eller e-mail direkte til klubbens medlemmer.

8.
Klubbens administration varetages af Haandværkerforeningens kontor.
Klubben kan ikke under nogen form forpligte Haandværkerforeningen økonomisk ( jf. vedtægterne for Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn § 13, stk. 4) og skal i alle øvrige forhold respektere vedtægterne for Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn.

9.
Vedtægtsændringer og beslutning om opløsning af klubben forudsætter tilstedeværelse af halvdelen af klubbens medlemmer på en generalforsamling, samt at 2/3 af de tilstedeværende stemmer for forslaget.
Er fremmødet mindre en 2/3, kan ekstraordinær generalforsamling indkaldes. Beslutning kan her træffes med simpelt flertal uanset fremmødets størrelse.

10.
I tilfælde af klubbens ophør tilfalder klubbens midler Haandværkerforeningens Plejehjem “De små Glæders Bog”.
Således vedtaget på generalforsamlingen den 23.06.2008
Således godkendt af bestyrelsen i Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn den
Anne-Marie Mærkedahl
Adm. Direktør

Om Haandværkerforeningens golfklub

Golfafdelingen er en klub under Kjøbenhavns Haandværkerforening  og er stiftet i år 2000.

Medlemskab af Haandværkerforeningen er således en forudsætning for at være medlem. Du kan kontakte Hvf. ved at gå tilbage til linket på forsiden.

Det sociale samvær og den gode stemning under udøvelse af golfsporten prioriteres særdeles højt. Kontingentet er p.t. 250,00 kr. pr. kalenderår.

På generalforsamlingen i april måned bliver fremlagt årets aktivitetsplan. Til hvert arrangement bliver pr. mail fremsendt en aktivitetsseddel til hvert medlem. På denne seddel er indholdet af arrangementet beskrevet. Der tilstræbes arrangementer til rimelige priser. Til nogle arrangementer giver klubben et tilskud, men i hovedsagen skal arrangementets udgifter dækkes af deltagergebyrerne. Tilmeldingen og indbetaling foregår til Haandværkerforeningens kontor i Dronningens Tværgade. Der udsendes aktivitetssedler på alle arrangementer.

Der afholdes fire månedsmatcher om året på forskellige baner i landet den sidste fredag i måned. I de fire månedsmatcher spilles der løbende singlematcher, alle resultater tæller til at blive årets vinder. Der spilles i to rækker for Damer og Herrer. Vinderne kåres ved Gallafesten.

Der stilles krav om at deltagerne skal være medlem af en dansk golfklub under DGU og have opnået banetilladelse og have et DGU kort med handicapangivelse.

Efter en spillet golfrunde eller turnering er der præmier til de der har gennemført banen med den bedste score alt afhængig af turneringsledelsens valg inden rundens gennemførelse. På matchen i september måned gennemføres klubmesterskaberne, hvor årets mester i Dame A og B række samt mester i Herre A og B række kåres. Her er præmien en vandrepokal, hvor mesterens navn indgraveres i pokalen.

I september måned afholdes Gallafesten med en dejlig menu, vin og levende musik. Der bliver danset hele aftenen og i det hele taget nydes samværet og nye medlemmer bliver budt velkommen og mestrene fra klubmesterskabet bliver fejret.