Nyhedsbrev – Juni 2020
Vi er nu 52 tilmeldte medlemmer i HVGOLF. Bestyrelsen er meget glade for opbakningen.
Desværre bliver selve starten på golfklubben og aktiviteterne jo hæmmet af den truende Corona-smitte og de mange restriktioner.
Det første arrangement, som skulle afholdes d. 24. april i CGC Vallensbæk, måtte vi desværre aflyse, men vi er optimistiske og håber stadig, at nogle af de øvrige matcher, der er planlagt her i foråret måske vil kunne gennemføres. Vi får se, hvordan situationen udvikler sig, om golfklubberne åbner igen og får lov til at gennemføre matcher.
Se under aktiviteter.
Vi er i fuld gang med at planlægge klubmesterskabet 2020 og vores 20 års jubilæums fest i september. Klubmesterskabet vil blive afholdt på Kalundborg golfbane, som er en spændende og udfordrende bane. Festen med overnatning bliver så arrangeret på Røsnæs Strandhotel i Kalundborg. Dette arrangement håber og forventer vi at kunne gennemføre.
I mellemtiden arbejder vi på at få etableret HVGOLF’s hjemmeside, som vi snart vil præsentere for jer.