Køge GK – et dejligt bekendtskab

Matchen fredag den 3. juli i Køge
 
Vinderne
Damer:
1. Lolly Seidelin 34 points
2.  Susan Dam 31 points
3. Lissi Marthin 29 points
 
Herrer:
1. Oluf Johansen 37 points
2. Finn Borg Larsen 35 points
3. John Marthin 33 points
 
Som noget nyt blev der afviklet en holdmatch, fordi vi på denne dag kun spillede i én dame- og én herrerække.
 
Vinderne blev hold 1 (Bente Ekstrøm, Lissi Marthin, Oluf Johansen og Chris Daimo med 83 points) som var enige om at lade vinderværdigheden gå til næstbedste bold i holdmatchen:
 
Hold matchen blev derfor vundet med 76 points af 4 søde damer:
Lolly Seidelin, Kirsten Madsen, Aase Hvitfeldt og Sonja Stæhr.

Matchkomiteen fik ros

Det blev en dejlig golfdag syd for Køge på Køge golfbane. Indtrykket du får, når du parkerer din bil og bevæger dig hen mod klubhuset er at alt ser godt ud – trimmet og virkelig i fin stand. Bygninger og alt på jorden og selvfølgelig resten af anlægget – det ser virkelig flot ud og er en fryd for øjet.
Vi mødtes i strålende solskin med vores sædvanlige gode humør og blev belønnet med “En enkelt”. Lissi Marthin havde lavet sit hjemmearbejde til ug med kryds og slange. Holdene var udpeget og færdige scorekort blev udleveret.
Golfbanen står superskarp og velplejet og dagen endte med et lækkert måltid serveret af et serviceminded personale. Vi endte indendørs da himlen pludselig blev mørkegrå og medens vi var ved præmieoverrækkelsen høvlede regnbyger ned over anlægget.

Klubben er kommet godt fra start, men Bente Ekstrøm fremhævede at matchfolket havde været testet grundet Corona aflysninger – og med kort varsel at skulle finde nye alternativer og lave aftaler med de respektive klubber

Skriv en kommentar