God start på 2022 og en god dag på Ree golfbane

27 glade HVGolfere havde tilmeldt sig årets første match, som skulle afvikles på Ree golfbane tæt ved Pibe Mølle og nær Helsinge i Nordsjælland. Inden starten gik var vi blevet reduceret til 26 så det bare med at komme igang inden der skete flere ulykker. Vi var tildelt Gunstart – og så mødes vi jo stort set alle sammen igen på samme tid ved klubhuset og restauranten efter de 18 hullers golfspil.

Det gik dog ikke helt som forventet og undertegnede – og den 4-bold jeg var en del af – ventede på 3-bolden foran os på samtlige huller, og vi var 4½ time undervejs. Så helle for ikke at gå efter dem næste gang vi mødes. Men det skal tilføjes, at der var vist noget snak om at nogle spillere fra hjemmeklubben havde “sneget sig ind” imellem os HVGere, og så går luften jo ud af ballonen.

Nå, men vi kom alle sammen ind efter at have spillet en svær bane i strålende solskin. Der er vand på en del huller og uden baneguide kan man komme galt afsted. Det er en flot bane, som favoriserer langtslående golfere.

Der var lidt uklarhed om hvad Lissi Martin havde aftalt med restauranten – men LM var ikke et øjeblik i tvivl – og efter et par telefonopkald til den nye restauratør, som ikke var tilstede, lykkedes det at få mad og drikke på bordet og så gik snakken og latteren lød – lige som vi kender det.

Præmieoverrækkelsen gik fint og vinderne var:

Dame A-række: 1. Gitte Levring 31 p. 2. Pia Falke Daimo 22 p

Dame B-række: 1. Bente Ekstrøm 36 p 2. Susan Dam 29 p

Herre A-række: 1. Bjarne Dam 32p   2. Helmer Dahl Andersen 30 p 

Herre B-række: 1. Henrik Holmgaard 27 p 2. Svend Muusmann 26 p, som skulle have været Bjarne Ravn

A- vinderne løb hjem med 2 flasker god vin og B- vinderne med 1 flaske vin til den hjemlige husholdning.

Der var ligeledes en konkurrence mellem de af matchudvalget satte hold der talte 2 stk. 3-bolde og 5 stk. 4 bolde. 3-boldene fik en Pedro med om bord og han kunne på dagen lave 22 points. Vinderholdet var egentlig en dame 3-bold men med en Pedro ombord vandt de lodtrækningen med den herre 4-bold de havde pointlighed med: Bente Ekstrøm, Gitte Levring og Lis Brahm Johansen løb med “hele kassen”.

Klubben havde også sørget for klappepræmier i form af nogle flasker vin og dertil bokse med 3 af vores lækre Wilson Staff HVG-golfbolde.

Det var svært ikke at blive ramt af et eller andet, men det lykkedes dog for “Deres udsendte” og en lille håndfuld andre golfere.

Vi er i gang med ’22 og næste match hedder Kokkedal – tilmelding senest den 11. maj, og tilmelding til den store sommertur i juni måned til Sønderjyllands Benniksgård Golf er også udsendt – tilmelding senest 12. maj.

Fore CFD

       

              

               

Skriv en kommentar